Biograf

Stedet er gryden, og vi befinder os i Søndermarken, i slutningen af 1970érne, hvor vi dengang var en kæmpe folk enthusiastiske kæmpere og Bruce Lee freaks, der alle elskede at kæmpe, træne og eksperimentere med vores kunnen, og for at tale om kampkunst og Bruce Lee.

Det var total kitch, og trendy, at mødes i gryden, iført det mest uhotte træningstøj man kunne tænke sig. Farverne var som regel pastel farver, røde, gule, orange, rosa, lyseblå eller lysegrønne sweat shirts, gerne afklippede, eller totalt forkrympet, slidt helt ned. Bukserne var flager power bukser, dvs. store og i samme nuancer som trøjerne, men ikke nødvendigvis noget der passede sammen. Svede bånd havde alle, og også pandebåndene var in. Så vi havde med garanti været et kulturchok for de fleste unge i dag, men dengang, var det bare knæhøj karse at se sådan ud.

Det mindede mig lidt om det, hip hopperne og Break dancerne battlede om, senere hen. For vi stod også og viste vores "secret moves" søndag efter søndag, foran hinanden, og gav hinanden gode råd og vejledning i, hvad og hvordan tingene skulle udføres, og så filmede vi rigtig mange af vores super fights, og iscenesatte kampe og rollespil (læg mærke til, at her står rollespil, selvom det er mange år FØR rollespil blev opfundet) på super 8 mm film, og fik en total griner over vores stunts og happenings.

Her står jeg og battler med nunchakuen, sammen med Jørgen Møller.  Ja - det var sgu tider dengang, hvor man tog tingene meget mere afslappet, og gav sig tid til fordybelse og indsigt.  

Jørgen var også en af datidens "kæmpe" Bruce Lee fans, og havde en kolosal samling, som jeg  sjovt nok købte af ham senere hen.