 |
 |
|
 |
 |
Siden under opbygning:
SPORTS SKADER GENNEM TIDEN:
Medajlens bagsiden:
Jeg har altid elsket at træne, og har gjort det med stolthed og glæde igennem hele mit liv. Jeg begyndte at træne, da jeg var omkring 7 - 8 år gammel, i 1970/71.
I starten trænede stille og roligt, men som tiden gik, og des mere erfaring jeg fik, optrappede jeg træningen, fra et par gange om ugen til ca. 3 - 5 gange om ugen, for til sidst at blive en daglig begivenhed, som jeg altid så frem til, med et smil om læben
Jeg trænede hårdt i 15 år, uden at have en alvorlig nævneværdig sports skade, at skrive hjem om, men små skader havde jeg ofte, og i 1985, blev jeg opereret for første gang, pga. min menisken i mit højre knæ.
Siden da, har jeg haft rigtigt mange
sportsskader
og et utal af operationer siden hen.
Denne side skal absolut IKKE være med til at glorificere de mange skader eller operationer jeg har haft, igennem tiden.
Tvært imod, så vil jeg gerne advare imod dårlig instruktion, dårlig undervisere, og dårlige træningspas.
Og skulle gerne være en side, hvor folk får et wake up call, imod ovenstående.
Det koster sved, blod og tårer, at nå toppen, men hvor meget er DU villig, til at betale, for at nå toppen.
Alt har en pris, men vil du gøre, hvad som helst, for at nå toppen?
Også hvis det koster ens førlighed, ens helbred, ens fysiske og psykiske tilstand, familie eller venner.
Det er okay at have drømme og ambitioner, men det må aldrig tage overhånd.
Da jeg var dreng, var der absolut ikke råd og vejledning om: Hvordan man
skulle træne, og hvornår man skulle træne, ej heller fortalte man noget
om, hvor vigtigt det var, at holde pauser i ens træningsforløb.
Man fik
heller intet at vide om kost og ernæring.
Man fik blot at
vide, at hvis det gjorde ondt, så skulle det trænes væk, hvilket var
holdningen dengang.
Og skulle man kaste op under træningen, så skulle det gøres i ens gi (uniform). Idet man ikke måtte forlade træningen i utide.
Total idioti, efter min mening.
Det bør aldrig, være sådan, at man mister overblikket over ens ydeevne, og målsætning.
Derfor har jeg sat disse 10 gode råd op til netop dig, som gerne vil videre i sportens tegn.
1)
Lær at lytte, til kroppens signaler.
Har du ondt i kroppen, og har en formodning om, du
er påbegyndt en skade, så har du formodentlig ret.
Og bør derfor holde en velfortjent pause, så kroppen kan restituere sig.
Fortsætter det - så kontakt øjeblikkeligt din læge.
2)
Drik, også selvom du ikke har lyst, så undgår du at dehydrere, og gå ned med flaget.
3)
Ved voldsom træthed, hold pause.
Husk altid at fylde depoterne, med vand, frugt, mad m.m.
4)
Sæt ikke større mål op, end du kan forfølge dem.
5)
Vær realistisk i dine træningspas.
6)
Kend dine begrænsninger, i enhver henseende.
7)
Forfølg alle dine drømme, mens du har muligheden.
8)
Mist aldrig overblikket over dine ydeevner, og målsætninger.
9)
Planlæg og forbered dig altid.
10)
Tal med din instruktør / træningspartnere regelmæssigt, og bliv enige om form og struktur.
Her er en
grundig
liste og
oversigt
over: Hvilke skader og operationer jeg har haft i forbindelse med min sport.
Billederne nedenunder skal være en lille reminder på, hvad det kan koste, hvis man vil til tops i forbindelse med min kampkunst, (hvilket inkludere Boksning, karate, kick og thai boksning, JKD, WT, WC, løbe-
og
vægt træning m.m).
1. Næsen brækket et utal af gange.
2. Fingre og hænder forstuvet flere gange.
3. Fingrene brækket flere gange.
4. Alle tæer forstuvet flere gange.
5. Flere tæer og fingre gået ud led adskillige gange.
6. Flere tæer brækket flere gange.
7. Mange af mine negle på hænder og fødder er revet af i kamp.
8. Blå øjne mange gange.
9. Flækket øjenbryn flere gange.
10. Flækket læber flere gange.
11. Ledbånd revet over flere gange i både, fingre, tæer, fødder, og i skuldrene.
12. Skuldrene revet ud af led flere gange.
13. Synsforstyrrelser.
14. Brud på kindbenet, kravebenet, armen m.fl.
15. Hjernerystelser flere gange.
16. Adskillige hudafskrabninger, i ansigt, skuldre, arme, ben, fødder, hænder og fingre.
17. Løse tænder.
18. Bøjet ribben.
19. Slidgigt i hele kroppen.
OPERATIONER GENNEM TIDEN:
1. Operation i højre knæ. (Pga. menisken).
2.
Operation i højre lår.
(Pga. infektion efter knæ operation).
3. Operation i højre lår.
(Infektion efter knæ operation).
4. Operation i højre ankel / fod. (Pga. ledbåndet revet over).
5. Operation i venstre skulder.
6. Operation i venstre skulder.
7.
Operation i højre skulder.
6. Operation i højre skulder.
8. Operation i venstre skulder.
9. Operation i højre skulder.
10. Operation i venstre fod & storetå.
11. Operation i venstre storetå.
12. Operation i højre hånd & håndled. (Pga. lammelser i fingrene).
13. Operation i højre underben. (Pga. muskelbrok).
14. Operation i venstre underben. (Pga. kronisk forhøjet tryk i underbenet. Kronisk compartment syndrom).
15. Operation i ?
16. Operation i ?
Min første operation.
Jeg blev opereret for en menisken skade, i 1986. Sjovt nok, året før man gik over til "Kikkertoperationer",
Bandagegen på låret kom efter knæoperationen, idet jeg fik en voldsom infektion i låret EFTER min KNÆ operation. Jeg blev opereret 3 gange i låret, 4 måneder efter knæoperationen i 1986.
Og fik ingen erstatning.
Her underviser jeg med gips på mit ben, kort efter min operation i anklen, i 1994.
Her sidder jeg, kort efter jeg har fået gipsen af. Jeg blev opereret pga. en kedelig ankel skade, hvor jeg fik revet mit ledbånd over i ankel/fodleddet, og hvor jeg samtidig fik revet nogle nervetråde over. Grunden til, jeg egentlig går med skinne idag. Har desuden en dropfod, pga. samme skade.
Man opererede mig 3 forskellige steder, og gav mig kunstige ledbånd i foden, satte ydermere skruer i foden.
Her har jeg lige gennemgået en operation i min hånd og håndled, i januar måned 2002, pga. nogle nervelidelser jeg fik, under optagelserne til adventure programmet 71 grader nord.
Her ligger man så, kort efter operationen i 2008, hvor rettede storetåen op, og satte den ordentligt på plads, var blevet vind og skæv, efter alle de brud den har haft igennem tiderne. Man rensede også ud imellem vævet, idet min brusk, havde det med at smuldre, pga. slidegigten. Der ud over, fjernede man en STOR knyst, på siden af foden.
En ordentlig omgang.
Her er jeg efter indgrebet i 2009. Man savede storetåen midt over, og satte store søm igennem storetåen og ned til foden. Så den ikke længere kan bukkes.
Spørg mig gerne, om den var øm. Jo for dælen da, det kunne mærkes hver gang man tog et skridt.
Foden et stykke tid efter operationen. Foden / tåen hele som den skal. Kan dog mærke sømmene i tåen. Av for dælen da.
Her er jeg blot et par dage efter operationen i okt. 2011. Jeg blev opereret for kronisk compartment syndrom. Hvilket betyder et alt for kraftigt overtryk i underbenet. Hvilket jeg desværre har levet med i over 30 år, uden at nogen læge, har kunne finde ud af, hvad pokker jeg fejlede. En meget smertefuld lidelse. Og en rigtig kedelig operation, som jeg stadigvæk ikke er kommet over - nu her i februar 2012.
Kan du læse, hvad der står ?
Det ligner elver skrift, taget ud af "RINGENES HERRE".
Blot nogle få dage efter min operation, begyndte benet at skifte farve, og var til sidst, helt blå sort, fra højt oppe fra låret forfra, og det samme bagfra, og helt ud på tæerne. Ret ubehageligt, skal jeg hilse og sige. Der blev jeg en kende nervøs.
Her sidder jeg faktisk og slapper lidt af, imellem optagelserne til en filmoptagelse på Folketeatret. Skinnen har været min følgesvend siden 1994. Den har dog ændret udseende og type, igennem årene. Denne her hedder en dobbelt klintax skinne. Så blev I så meget klogere.
Her er lige et lille udvalg af skinner, taget ude fra Shava, som laver de skinner jeg går med.
Her er jeg igang med et verdensrekord forsøg til Guinness Rekordbog. Rekorden gik ud på, at skubbe en gigant fodbold på 180 cm x 180 cm i diameter, så langt som var det overhovedet muligt. Bolden vejede 25 kg. Og jeg skubbede den 4250 meter i 2000. Forsøget kom dog først i Guinness rekordbog i år 2002.
Du kan læse mere om forsøget I Guinness rekordbog på side 276.
Læg mærk til skinnen, næsen m.v.
Her står jeg med min bror, som var min sekundant, under rekordforsøget i 2000.
Læg mærken til sportstapen på næsen.
Boldens friktion brændte al huden af næsen, og lavede yderligere 4 brud på tuden.
Sådan ser man ud, dagen derpå. Rekorden var i hus, og det samme var endnu et hospitals besøg.
Mere infoKan li'
| |
 |
|
|
|