HUSKER DU.....

Studio Bio lå lige ved siden af den legendariske Cristian Steinbach boghandel på Vesterbrogade, som solgte alverdens Bruce Lee og kampkunst bøger. Foto af: Thomas Hauerslev.
Her er filmscenen og biografsalen til Saga biografen, der lå på Vesterbrogade, lige ved siden af Studio bio og min elskede City Bio, der lå inde i baggården. Foto af: Thomas Hauerslev.
Biograf billetter.

VELKOMMEN TIL SIDEN:
"BIOGRAF - FILM - KULT".

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED SIDEN.



KAMPKUNSTEN SPÆDE START I DANMARK:

Allerede i slutningen af 1950èrne, fandt stilarten Gojo-ryu (karaten) vejen til Danmark.

Og op i 1960èrne var der rent faktisk flere karate, judo samt jiu-jitsu skoler rundt om i landet, men de blev som regel holdt i det skjulte, og ingen hørte eller lagde rigtigt mærke til dem., idet de fleste klubber dengang mente: At de havde "de vise sten", men tilbageholdte desværre, alt for mange oplysninger, om teknik og deres kunnen for både offentligheden og menigmand, og skabte ved denne lejlighed, et underligt ry, og megen leben med unødvendig mystik, hemmelighedskræmmeri, mærkelige optagelses prøver, ventelister, og gøren.

De fleste klubber dengang, var græsrods / undergrunds klubber, der ikke anede noget om ordentlig klubførelse, markedsføring, undervisning af reel format m.m.

Dengang var "kampsport" blot en forunderlig fremmedartet "sportsgren", man absolut ikke anede noget om.

Hvordan man skulle anerkende instruktørerne og deres "stilart", og hvordan skulle m an optage dem, i landets gængse sports foreninger, og i den brede befolkning, hvis ikke man anede noget om, hvad karaten eller kampsport var for noget, og hvad det stod for?

Dengang var det hovedsagligt Kyokushinkai karate (med Jørgen Albrechtsen i spidsen), og Shotokan (med Jørgen Bura i spidsen), - der huserede herhjemme i Danmark.  Begge stilarter, havde deres storhedstid i 1970èrne og op igennem 1980èrne og specielt  efter de asiatiske og kinesiske - "slå på tæven film" kom, og væltede ind over Danmark, som var det en Tsunami, der i starten af 1970érne. I denne periode opstod fænomenet: Bruce Lee og Kung Fu Mania .

Hvem husker ikke disse herlige "total forbudt - for børn film/ under 16 år", som man slugte med hud og hår, og gjorde alt for at se, uanset om det betød, man skulle snyde sig ind, klæde sig ud, gøre sig "ældre" end man var, lave falske ID kort, ifører sig høje plateau sko, for at virke højere og dermed også ældre at se på m.m.



KUNG FU FILM FRA DE GLADE 70ÉR:

Karate kongen, Karate dronningen, Karate kommando, Manden fra Hong Kong, Shanghai Joe, Blod brødre, Street fighter, Den enarmede karatekæmper, De syv gyldende vampyrer, Black belt Jones, Cleopatra Jones, Dødens fem fingre, Den flyvende guillotine, og mange flere fantastiske hæsblæsende film, var med til at forandrede vores uskyldige barne- og ungdomstro på livet.



BIOGRAFENS BETYDNING:

Mange af byens børn, fandt ofte ro og tryghed ved at gå i biografen, hermed kunne man så være uforstyrret i nogle timer, og slippe væk fra den daglige trummerum, stress og jag, som mange af os oplevede, enten i skolen, på gaden eller i hjemmet, der i starten af 70érne.

Besøget i biografens mørke og forførende sal betød, et par timers ren afslapning, god underholdning, opladning og det´, at få en på opleveren.

Det betød rigtigt meget for mange af os, idet en del af "slænget", kom fra splittede skilsmisse familier, hvortil der ofte var en del problemstillinger at slås med.

Tidens tern, var den nye trend med billig lavede "karatefilm", som ofte var rigtig dårlige B - film, men biografen blev med et´, det "andet" hjem for mange af os unger fra gaden, og blev en slags "fritidshjem", eller opholdsstue, indtil mor eller far kom hjem fra arbejdet.

Og uanset filmens kvalitet, så slugte vi det hele med hud og hår, for "alt" var bedre, end at gå på gaden, eller komme hjem til en fordrukken far, et kedeligt skænderi med søskende m.m.

Og "her" i mørket, var man sammen med sine bedste venner, der havde det præcist på samme måde, kunne man pludselig bare være sig selv, og fantasere sig ind i filmmagiens forunderlige verden, og med et` - var det legalt, at forestille sig, at man var helten eller skurken i filmen.

Der var næsten ikke noget bedre.

Jo det skulle da lige være "efter" filmen var slut, for så sad vi alle sammen der, med verdens største adrenalin trip, som få sekunder efter skulle slippes løs.

Så vi drønede ud af biografsalen, for så at overmande de andre ude på gaden, med råb og skrig, slag og spark, og "legede"... den enarmede karatekæmper, Trinity brødrene, Django, eller Bruce Lee.

En ubeskrivelig, frigørelse af adrenalin, og en fantastisk følelse af nærhed, samhørighed, og intensitet, var alle pengene værd, selvom pengene var meget små rundt om i familierne, dengang.

Derfor var det også vigtigt for os unger, at finde de billigste biografer, der havde de fedeste film, til de penge vi nu havde i lommen. For lommepengene var ikke mange, så flere af os, gik enten med petroleum, koks, eller var avisomdeler eller bybud, efter skoletid, hvilket var afsindigt hårdt, men nødvendigt, hvis vi skulle holde de ugentlige biografbesøg, og det skulle vi jo.

Ofte var vi alene i biografen, eller så slog vi os sammen i grupper på en 4 - 6 stykker., nogle gange var vi 8 - 10 stykker. Alt afhængigt af, hvem der havde råd, tid og lyst.

En billet i City Bio kostede dengang 25 kr. for et dobbelt program, og så kunne man også sidde derinde hele dagen fra kl.14:00 - til kl.22:00. Og så kunne man se filmene om og om igen, hvilket mange af gjorde. Og så lavede vi sandwich og tog vores egen saft med, eller the. For det var meget billigere end i biografen.

Et dobbelt program kørte som regel fra mandag til torsdag. Og skiftede så fra fredag til søndag.

Og om fredagen var der så yderligere natbio, som absolut var ugens højdepunkt, for mange af os drenge fra nabolaget.

Filmen begyndte som regel kl. 23:30 til kl.03:30. 



DE LEGENDARISKE BIOGRAFFER:

CITY BIO:

Nogle af de biografer, som jeg elskede at komme i, var først og fremmest "City Bio" , (tidligere Vester bio) som lå langt inde i 3 baggård, på Vesterbrogade 29.

Her var så skummelt, at de fleste, jeg kendte (inklusiv mig selv) var så rædselslagen, for at gå derind efter mørkets frembrud, pga. selve billetkontoret lå over 100 meter fra den port du gik igennem ude fra Vesterbrogade, og inden man kom hen til billetkontoret, skulle du først igennem en mørk og kold port, dernæst skulle du slå et sving til venstre, for at gå igennem et meget langt espalier.

Man fantaserede sig altid, at der stod nogen, lige rundt om hjørnet og ventede på dig. Uhuuu.  Men det var det hele værd, for inde i selve biografen, var der charme, hygge og den helt rigtige stemning.

Biografen var oprindeligt en gammel teaterbygning vist nok fra 1920èrne, med guld balkon fyldt med flotte håndskårene udsmykninger, et stort velour rød scenetæppe, med græske skuespillere på, og ved siden af scenen, var der to gigantiske teatermasker i guld. Den glade, og den sure.

Og så var det "Billigt", at gå i biffen dengang, og City Bio, viste altid et "dobbelt" program, som f.eks. Krigens børn og Karatenæver af stål, eller Dragen slår til igen og De vilde engles kamp m.fl.

Billet prisen var kun 25 kroner for to film, og du kunne sidde der hele dagen, fra de åbnede kl.14:00 til kl.22:00, hvilket mange af os gjorde ind imellem, så kunne man se filmene om og om igen.

Så vi havde mad og drikkevarer med hjemmefra, sandwich eller andet spiseligt, for det var lang tid at sidde, uden mad og drikke, og så var det meget billigere end i biografen.

Filmene (Programmet) gik som regel fra mandag til torsdag, og fik nye film (Program) om fredagen til søndag.

Og ikke nok med det, så kørte de også natbio, også et dobbelt program, hvilket var det største hit hos os teenagere dengang, og så var film programmet igen ændret med noget helt andet, som regel var det så Kung fu og gyserfilmene de lokkede med.

Filmen begyndte som regel kl. 23:30 til kl.03:30. Selvom vi kom sent hjem, så var det op tidligt den efterfølgende dag, for så var der jo lige en avisrute, der skulle ordnes, eller hvad man nu lavede dengang.

Jeg var så heldig dengang, at jeg havde en god ven i Ole Pharsen, (som jeg stadigvæk ser og underviser i dag), han arbejdede først som billetdreng i City Bio, og lavede det som man kaldte forfaldent arbejde. Senere blev han filmoperatør. Så ham fik man hurtigt lavet en aftale med, om at lukke een` ind, af sidedørene i biografen, så man kunne så slippe for at betale.

Ole boede yderligere i selve biografen, oppe på første sal i ca. 4 år, i en 40 kvm stor lejlighed, med the køkken, seng og hele svineriet. Og havde en fantastisk tilværelse, som vi alle sammen var lidt misundelige over.

Oles` chef Søren Kaiser, ejede City Bio, han var en rar mand, som sjovt nok også havde en bror Niels Kaiser, han ejede Grøndal Bio.

Dem blev vi alle rigtigt gode venner med. Og blev en stor glad familie, som alle passede på hinanden.

En yderst sjov og vidunderlig tid.



GRØNDAL BIO:

Derudover havde de 2 brødre som ejede biografen, City Bio, også en anden god og imødekommende biograf, som hed "Grøndal Bio", den lå ude for lov og ret, i slutningen af Godthåbsvej nr. 231.

Her kørte de også natbio, med dobbelt programmer, men dette var virkelig et værre rod, specielt når vi skulle hjem igen, for der kørte absolut ingen busser dengang kl. 03:30 og slet ikke - derude fra.

Så vi måtte gå hjem, da vi ikke havde penge til Taxa, og det tog måske 1 time eller mere, og mange gange gik vi i regn og blæst, og i 12 graders kulde, men det var det hele værd.



COLOSSEUM BIOGRAFEN:

"Colosseum" biografen var også det store hit, den lå ude på Jagtvejen 65, (der hvor Irma ligger i dag) lige ved siden af, hvor ungdomshuset lå.

Og den var nem at komme fra og til. Og heldigvis var ikke længere væk, end man kunne gå hjem.



BROADWAY BIOGRAFERNE:

"Broadway"   biograferne lå inde i "Hami" gangen på Vesterbrogade nr.97, og var en noget luksuriøs biograf, efter datidens standard, og her har jeg også mange gode erindringsbilleder fra.

Broadway havde også dobbelte programmer på tapetet, og kørte også natbio.



CAMERA:

"Camera". (Senere kom den til at hedde "Boulevarden") lå nede på Sønder Boulevard nr. 81, inde på Vesterbro, og de kørte også dobbelte midnats forestillinger. Hvilket var en speciel oplevelse af de helt store, idet mange af deres filmprogrammer som regel var en led gyser, og en spaghetti western, eller en gyser og en karatefilm. Og jeg husker specielt - at jeg i 1976 fik lov til at se gyseren over dem alle, nemlig Ekcorsisten... ved en midnatsforestilling. Og da vi skulle hjem om natten, sent på efteråret. Kan jeg husker, hvordan vinden på alle træerne ruskede voldsomt i bladene på Boulevarden. Det gibbede i os alle, der var inde og se den. Og det var spare tider dengang, så var der heller ikke så meget lys i byen, så det var kulsort mange steder på Boulevarden. Uhuuuuu.

Og sådan kunne jeg blive ved, for der var nok af anekdoter, og rigtig mange biografer, som man stolt kunne nævne, for hvad de enkeltstående betød, som biograf, men også som en social institution for folkets børn og unge.

Her er så min elskelige biograf, "City Bio". Den hed før i tiden "Vester bio".
Balkonken i City Bio, som man næsten aldrig måtte gå op på.
Husum bio, lå ude for lov og ret, når man skulle gå hjem, fra nat bio. Foto af: Thomas Hauerslev.
Nyd lige dette billede og stemningen deri. Sikke farve og lys nuancer. Det var sgu tider dengang. Foto af: Thomas Hauerslev.